Hvorfor jeg anbefaler Sebras Kili seng
Jeg er ret tosset med Kili sengen fra Sebra – det var jeg allerede inden jeg begyndte at forhandle den i Sovedyret. Begge mine piger har den – en i lilla og en i gul. Det giver et rigtig godt liv inde på børneværelset, og resten af værelset er faktisk indrettet efter de to farver.
Hvorfor lige Kili sengen ?
Der findes en del fine børnesenge ude på markedet, men jeg faldt for Kili sengen, da den først og fremmest er praktisk. Det er både en baby seng og en junior seng – da den kan trækkes ud, og i lægger du bare et ekstra madras stykke. Det betyder at mine piger kan sove i den fra de er 0 år til en gang omkring 6 – 7 års alderen.
Dertil kommer så, at den ligner den gamle Juno seng, som også er kendt under navnet Lilleper sengen, da det var sådan en børneseng Per fra “Far til 4” filmene, sov i. Jeg tænker selv på scenen med Per, der skal til julebal i nisseland.
Den børneseng blev meget populær, og er en dansk klassiker. Den er faktisk ret dyr på det brugte marked stadigvæk, da der ikke findes så mange af dem tilbage.
Sebras Kili seng er mere eller mindre en kopi af den, men med en række ændringer, for at tilgodese de nye sikkerhedskrav der er kommet. Det levede den originale Juno seng ikke op til.
Findes i mange forskellige farver
Sebra er i konstant udvikling på Kili sengen i forhold til farverne, og cirka en gang i året kommer der en ny farve. Den findes altid i farverne sort og hvid. Dertil kommer så en “limited edition”, hvor designerne leger med farverne. Den gule og lilla, som mine piger har, er fra to forskellige kollektioner – da der jo også var et par år imellem at jeg købte dem.
De sidste to kollektioner har bestået af en lys lilla, lys blå – og i den sidste har de eksperimenteret med naturtræ farverne og pink og grønne lameller.
Min webshop vil altid have de seneste farver på lager – men jeg kan ikke garantere farverne fra de tidligere kollektioner, da Sebra lader dem gå ud af produktion og deres lager tømmes også på et tidspunkt. Den hvide og sorte børneseng kan jeg dog altid have på lager.
Vil du se de nuværende farver, så kan du se dem alle her:
Skriv et svar