Udnyttelse af spildplads i børneværelset – læsekrog
Vores hus har en førstesal, og det indbefatter jo ofte nogle skrå lofter – specielt da vores hus er fra 1925, hvor taget jo har en hældning. Det giver også nogle spøjse indretninger af værelserne.
Det kan give en masse spildplads, hvor der ikke kan stå hverken skabe eller skabe. Sådan et lille “rum” er der på min mindste datters værelse. Derfor gik jeg i et stykke tid og tænkte, det må kunne udnyttes til noget.
Hyggelig læsekrog
Det endte med at jeg købte en sækkestol og fik min mand til at hænge en gammel tallerkenhylde op, hvor jeg arrangerede alle hendes bøger. Nu er det blevet til en lille hyggelig hule, hvor vi læser godnathistorie hver eneste aften. Der skulle ikke meget til – og det er blevet min datters yndlingssted på værelset.
Skriv et svar